Tilbygning - fra idé til virkelighed

Inspiration

April 23, 2021

Går du med tanker om at bygge en tilbygning til dit hus, men ved ikke helt, hvor du skal begynde eller hvordan det skal forløbe sig? Så læs med her, hvor vi forklarer lidt om forløbet fra idé til virkelighed.


Pladsen er blevet for trang, børnene er blevet større og huset føles helt generelt bare mindre. Men hvad hvis der fandtes en løsning, som betød, at I ikke behøver flytte og samtidig kan gøre jeres hus endnu smukkere æstetisk og mere funktionelt, og dermed tage det et skridt tættere på det ultimative drømmehus? Drømmen er tættere på, end mange lige går og tror. For mange huse er tilbygning en rigtig god mulighed for både at tilføre mere plads, og samtidig skabe nogle helt ideelle rum, der passer til den enkeltes behov. Men hvordan forløber det sig, når man skal lave en tilbygning? 


Det behøver faktisk slet ikke at være besværligt. Vi har gjort det simpelt for dig med tre overordnede faser: Design, tilladelse og udførelse

Disse tre faser har vi hos Arked skabt for at gøre byggeprojektet så nemt og ligetil som muligt for helt almindelige mennesker, så alle kan være med inde over deres eget projekt.


Designfasen

De fleste tilbygningsprocesser starter helt simpelt med en idé. Du går måske og gør dig nogle tanker og idéer om udseende, materialer og rumfordeling, og det er rigtig godt! Der er mange overvejelser at gøre sig, og for mange er det en rigtig god idé at rådføre sig med en arkitekt. Arkitekten er ikke kun god til det designmæssige - de kan også assistere med at finde ud af, hvad du lovmæssigt må bygge, indhente tilladelse og assistere til selve byggeprocessen. 


Forundersøgelse

Før vi begynder at tegne, er det vigtigt at afklare, hvad der reelt må bygges på din grund. Der skal tages højde for eksempelvis højdegrænseplanet og eventuelle servitutter samtidig med, at bebyggelsesprocenten og bestemmelser i lokalplanen følges. 


Design

Når alt det lovmæssige er på plads, er det på tide at gøre sig det klart, hvordan tilbygningen skal se ud - selvfølgelig med udgangspunkt i, hvad du reelt må bygge. Vi begynder med et indledende arkitektmøde, hvor du fortæller om dine krav, ønsker og behov. 

Mange har den opfattelse, at man ved arkitekten bare kan få en tegning, som man kan gå direkte videre med til håndværkerne, og dette er langt fra virkeligheden. 

Designfasen er et meget vigtigt step, hvor du har mulighed for at have stor indflydelse. Hos Arked kan du købe en pakkeløsning med 3 x designforslag, hvor vi, på baggrund af arkitektmødet, laver tre visualiserede forslag til dig, så du kan få et virkelighedsnært indtryk af, hvordan tilbygningen kommer til at se ud både udefra og i planløsningen. 

Her ser du et eksempel på tre visualiseringer af designforslag til en tilbygning.

Efter du har modtaget de tre visualiseringer, udarbejder vi et endeligt designforslag ud fra dine kommentarer og ønsker. Det endelige forslag danner baggrund for alle de tekniske tegninger, du skal bruge senere i forløbet.

Vi afklarer altså både plan, udseende, materialer osv. i denne del af processen.


Pris

I designfasen vil du også kunne få et overskueligt prisoverslag på din tilbygning, så du ved, hvad du skal forvente dig prismæssigt. Vores tre faser er skabt netop, så du ikke lige pludselig ender med en kæmpe regning. 

Når vi tegner, er det med udgangspunkt i, hvad du ønsker, og derfor er det vigtigt, at du er med inde over hele processen. Processen er enormt vigtig, fordi vi indledende afklarer, hvordan det materialemæssige og formmæssige udtryk skal være, så der ikke hele tiden skal tilbage og rettes i tegningerne, hvilket er rigtigt dyrt for dig i sidste ende. 

Når du følger vores tre faser bliver processen altså ikke bare hurtigere - men også billigere. 


Tilladelsesfasen

Når designet af din tilbygning er på plads, er næste step for dig, at indhente tilladelse til dit byggeprojekt fra kommunen. Når du søger om denne tilladelse, skal du bruge en del forskellige tekniske tegninger:

Disse tegninger bliver udarbejdet på baggrund af det endelige designforslag og eksempelvis opmålinger fra landinspektør.


Det er altså kommunen, der skal give tilladelse til, at du må bygge den givne tilbygning. Arkitekten kan her hjælpe dig ved at skaffe de tegninger, som du har brug for, så du nemt kan søge og få tilladelse.


Udførelsesfasen

Nu hvor du har styr på lovkrav, det designmæssige aspekt og har indhentet tilladelse til bygningen, er der kun ét step tilbage: Udførelsen af byggearbejdet. 

Når byggefirmaet skal skabe den tilbygning, vi sammen har designet, skal de også bruge nogle tekniske tegninger, så det sikres, at alle nuancerne af din tilbygning forstås korrekt. Derfor får de konstruktions- og detaljetegninger med alt information, som de behøver. 

Nu står du tilbage med den tilbygning, som du drømte om, og som du har fulgt og været med til at skabe - fra idé til virkelighed. 


Hos Arked kan vi hjælpe dig trygt igennem alle de tre faser, så du sikrer dig, at du får god og uvildig rådgivning og støtte fra start til slut. 

Ønsker du vores hjælp til din tilbygning? Tøv ikke med at kontakte os for en uforpligtende samtale! I mellemtiden kan du se vores tidligere projekter og finde viden og inspiration.