Tilbygning af karnap - få inspiration
Tilbygning
Hvis du går og trænger til at få åbnet lidt op i din bolig, men ikke orker det helt store indgreb, så er karnappen måske løsningen for dig.
Det er nemlig en tilbygning der kræver utrolig lidt, både økonomisk og tidsmæssigt, men som giver utrolig meget.
Læs om hvad det f.eks. kunne være i denne artikel, og find ud af, om det er en karnap du skal have.
Hvad er en karnap?
Definitionen af en karnap er en mindre udbygning eller et fremspringende parti på en boligs facade.
Oftest vil den være udrustet med vinduer eller døre, og desuden sit eget tag.
Vinduerne er et vigtigt element, fordi en karnap tit bygges til for at skabe mere lys i boligen.
Desuden giver den selvfølgelig mere plads i rummet den placeres i!
Da karnapper er placeret på boligens facade, er det vigtigt at føre husets eksisterende stil over i karnappen, så der er en god sammenhæng mellem elementerne. Det gælder især materialer, men også størrelsen.
Hvad kan en karnap?
Med karnappens form og store vinduer skaber den muligheder for et fantastisk lysindfald.
Det kan udnyttes i endnu højere grad ved at placere ovenlys på karnappens top.
Karnappen udvider et rum i kvadratmeter og åbner det desuden op med det førnævnte lysindfald. Det kan derfor være et godt og billigere alternativ til en større tilbygning i forlængelse af huset.
Ønsker man endnu mere udbytte af pladsen kan man placere en fransk altan karnappen, for at give den endnu mere funktionalitet.
Dertil er det givet at man får et betragteligt større udbytte af udsigten fra sin bolig.
Den nyskabte udsigt kan man også vælge at nyde fra en siddeplads i karnappens vindueskarm. Det kan skabe en lille hyggekrog, ligesom det er gjort nedenfor.
Desuden er det værd at nævne, at karnappen bærer på en stor mængde af æstetik, der har rødder i de gamle murermestervillaer og smukke lejlighedskomplekser i de større byer.
Vores eksempel på en karnap tilbygning
I denne case skulle vi ombygge en gammel lade, så den kunne bruges til fællesrum og opholdssted.
Dertil fik laden en større tilbygning, en renovation og endelig: en karnap.
Karnappen blev bygget på 1.salen i forbindelse med ladens nye hems.
Den skulle give mulighed for at udnytte den smukke udsigt udover markerne mest muligt.
Karnappen blev bestyret med store vinduer, og blev bygget i materialer tilsvarende dem på den nye tilbygning, for at skabe en god sammenhæng og harmoni i det samlede udtryk.
Hvad gør du nu?
Ønsker du at få tilbygget en karnap til dit hus?
Så kan du med fordel booke et uforpligtende møde med en af vores arkitekter, for at finde ud af hvad dine muligheder er, og hvad det ca. kommer til koste dig.
Derefter kan vi designe tilbygningen for dig, eller blot vejlede dig, så du kommer godt videre i dit projekt.