Renovering for udsigten - 3 eksempler

Renovering

June 15, 2022

Nogle er så heldige at have et hus, med en dejlige udsigt. 

Andre huse har potentiale til at få det, men er ikke designet, så udsigten udnyttes. 

I denne artikel viser vi eksempler på cases, hvor vi kommer netop det problem til livs. 

Så læs her og få inspiration til, hvordan man renoverer for udsigten!

Eksemplerne i denne artikel er ofte et ud af flere designs som kunderne har kunne vælge imellem. 

De andre designs kan ses under hver cases individuelle side, og dem vil der være linket til løbende i artiklen. 

Ny rumfordeling til fordel for udsigten

I denne case havde et ægtepar købt et hus ved smukke Gilleleje. 

Huset havde en skøn udsigt udover Gilleleje Falk, men det afspejlede arkitekturen og rumfordelingen i huset desværre ikke. 

Parret ønskede at udnytte udsigten mere, og derfor foreslog vi at ændre på etagernes funktioner. 

Husets mest brugte rum skulle altså rykkes op på 1. salen, hvor udsigten var bedst. 

Disse rum var køkken, spisestue og kontor. 

I stueetagen placerede man altså rum som soveværelse, gæsteværelse og pejsestue. 

Køkkenet er desuden placeret i husets kvist som er forsynet med store vinduer, for at få bedst muligt udbytte af udsigten, når man opholder sig i husets hjerte. 

Derudover fik 1. salen både en terrasse og en altan, hvor udsigten kunne nydes fra udendørs. 

Udover renoveringen for udsigten, fik huset også en facaderenovering, og en carport

Læs om hele casen og se alle designforslag her.

En ny terrasse til at nyde udsigten fra

Også i denne case havde huset en smuk udsigt udover havet. 

Men her manglede familien et sted i husets arkitektur, de kunne nyde denne udsigt fra. 

Derfor foreslog vi at bygge en stor lidt forhøjet træterrasse om huset, hvorfra familien kunne kigge på det glitrende hav. 

På 1. salen foreslog vi også en fransk altan, hvorfra man også kunne stå med morgenkaffen og nyde udsigten. 

Udover renovering for udsigten, fik huset også gennemrenovering af facaden, for at opnå mere moderne udtryk. 

Læs om hele casen og se alle designforslag her.

Udnyttelse af udsigten fra bunden

Denne case skiller sig lidt ud fra de to andre. 

Her havde man en grund med dejlig udsigt ud over fjord og skov, som man ønskede at udnytte i opførelsen af et nyt hus på grunden.

Arkitekturen skulle altså designes efter udsigten. 

Derfor skulle store vinduespartier være et gennemgående tema i huset, så man kunne se så meget ud som muligt. 

Også i denne case besluttede man at placere de mest benyttede rum på 1. salen. 

Køkken, spisestue, stue og soveværelse blev placeret på 1. salen, hvor de gennemgående store vinduespartier skabte fuldt udbytte af udsigten. 

På 1. salen byggede man loft til kip, for at give glaspartierne størst muligt omfang. 

Desuden fik huset en stor tagterrasse på 57 kvadratmeter, hvorfra udsigten selvfølgelig også kunne nydes. 

Er man interesseret i det yderligere design, som facaden og pladsudnyttelse for en familie på fem, kan man læse om hele casen og se alle designforslag her. 

Hvis du går og drømmer om at udnytte udsigten fra din bolig bedre, eller måske et helt andet slags projekt, så tøv ikke med at booke et uforpligtende møde med en af vores arkitekter! Vi står altid til rådighed til vejledning og gode råd.