Renovering

Ombygning af gammelt hus til ny familiebolig

Her kan du læse om et nybagt forældrepar der ønskede at lave en stor ombygning af et eksisterende hus, for at få plads til en masse nye familieminder.

Med friske plantegninger foldet ud på bordet foran dem, skuer det unge forældrepar smilende over mod deres nyfødte barn. På grunden står et gammelt hus som skal ombygges, så de kan få bragt deres drøm om en nybygget familiebolig til live. Det sitrer nærmest i fingrene af spænding. Findes der noget mere romantisk end tanken om at bygge sit eget hjem?

Et par med lille barn og nyfødt baby havde besluttet sig for at flytte tilbage til Danmark, efter et længere udenlandsophold i østen. I forbindelse med denne hjemflytning, og det nye medlem til den lille familie, besluttede parret sig for at bygge deres eget hjem for at få plads til den voksende familie.

Projektet bestod af en om- og udbygning af et hus som allerede lå på grunden. De kunne dermed beholde dele af den oprindelige bolig, og på den måde spare på materialerne. De ønskede ligeledes en overordnet renovering da en vigtig forudsætning for parret var husets fremtidige energiprofil.

Parret bestilte en Designpakke som indeholdt designforslag med planer og visualiseringer. Efter uddybende samtaler med de to forældre om deres ønsker og behov, udarbejdede vi tre designforslag til dem.

Vi holdt derefter en sidste kommentarrunde med dem, hvorefter vi fik udarbejdet en endelig skitse. Du kan se alle disse i denne artikel.

Det oprindelige hus på grunden

 

Designforslag 1
Varmt udtryk med trælameller

I designforslag 1 er halvdelen af boligen blevet beklædt med trælameller, for at skabe et mere naturligt og organisk udtryk. Trælamellerne binder ligeledes huset sammen med de omkringliggende naturomgivelser.

Det øvrige hus er forblevet hvidt, for at skabe en stilet kontrast til de varmetrælameller. Der er derudover to store foldedøre fra køkkenalrummet som leder ud til en mindre altan hvorfra der er perfekt vinkel til at nyde solen. Der sikres derfor en masse naturligt lysindfald. Der er ligeledes en stor terrasse i siden af huset, som også giver rig mulighed for at slikke sol og lufte ud.

”Fra køkkenalrummet er der, gennem de store foldedøre, udgang til en mindre altan som binder opholdsrummet sammen med haven, og solnedgangen kan nydes derfra på de lune sommeraftener” – Arkitekten

Trælamellerne som arkitekten lod sig inspirere af

Der er derudover, i alle designforslagene, blevet indbygget hemse i den øverste del af huset. Der tilføjes dermed nogle ekstra rum der både kan udnyttes som hyggekroge eller til opbevaring.

Boligens 1. plan

 

Forslag 1 opsummeret

  • Trælameller
  • Varmt udtryk
  • Store skydedøre ud til altanen
  • Harmoni med den omkringliggende natur

 

Designforslag 2
Bauhaus og franske altaner

Skitse nummer 2 præsenterer os for et mere moderne udtryk hvor det eksisterende hus får et samlet løft og fornyet udseende. De sortkantede vinduespartier giver boligen et industrielt look, og de skaber en stærk og flot kontrast til den hvidpudsede facade.

”Huset er en modernisering og samtidig et ønske om at bevare husets form og være tro mod designet.” –Arkitekten

De mange vinduer skaber også en åbenhed i huset, og der er blevet indbygget franske altaner på både værelser og køkken. Hemsene har ligeledes store ovenlysvinduer over dem. På denne måde vil der altid kunne åbnes ud til haven, og man vil aldrig være langt fra naturen og de friske forårsbriser. Haven inviteres ind i huset.

Inspirationen til forslag 2

Husets ydre er stærkt inspireret af Bauhaus-skolen, og de spidse kanter givet boligen et knivskarpt look som samtidig er simpelt og gennemtænkt. Kontrasten mellem det sorte og det hvide skaber ligeledes et monokromt udtryk, hvilket også fungerer som et vink til funkisstilen.

 

Forslag 2 opsummeret

  • Industrielt look inspireret af Bauhaus-skolen
  • Simpelt, kantet og moderne udtryk
  • Flere franske altaner som sikrer en masse naturligt lysindfald og frisk luft

 

Designforslag 3
Roligt udtryk med naturmaterialer i facaden

Id esignforslag tre, er der blevet lavet en anderledes tagkonstruktion som har til formål at skabe en mere rummelig stueetage. Særligt husets køkkenalrum får højt til loftet, hvilket skaber en rumlighed i boligens indre udtryk.

Der er ligeledes blevet lavet en zinkbeklædt kvist, hvilket skabet et fint rum i stuen og medvirker til at give husets facade karakter. Facaden fremstår enkel, rolig og åbner også op til en god udsigt over den dejlige have og de smukke omgivelser.

Billeder af det oprindelige hus

Designforslag 3 tager udgangspunkt i det oprindelige hus’ design, og kan derfor ses som en nyfortolkning af det. Der er, for eksempel, blevet indarbejdet en masse naturmaterialer i vindueskarmene, hvilket ikke var til stede i den tidligere facade.

De mange træsorter skaber også en varm stemning, og man får nærmest en følelse af at blive budt velkommen af boligens lyse og åbne ydervægge.

Forslag 3 opsummeret:

  • Naturmaterialer i vindueskanterne
  • Roligt og enkelt udtryk
  • Zinkbelagt kvist
  • Højt til loftet

 

Endeligt designforslag
Industrielt look med bevaret form

Efter at have gennemgået de ovenstående oprindelige designforslag med parret, udarbejdede vi et endeligt resultat til dem som tog højde for al det input de kom med under forløbet. Det endelige designforslag endte med at se således ud:

I denne sidste skitse har huset fået et fornyet udseende og "makeover". Vinduespartierne har beholdt deres moderne og industrielle stil, og står fortsat i stærk kontrast til den hvidpudsede facade.

Huset oprindelige form er ligeledes blevet bevaret i så stor grad som muligt, dog med et mere moderne præg.

Inspiration til indretningen af hemse

De franske altaner og indbyggede hemse er også blevet bevaret, og der er åbnet op ud til haven, så omgivelserne fortsat kan spille sammen med husets helhed.

 

Endeligt designforslag opsummeret:

  • Franske altaner
  • Indbyggede hemse
  • Industrielt og moderne look
  • Meget af husets oprindelige stil og form er blevet bevaret

Føler du dig inspireret af at have læst om dette pars boligprojekt? Hvis du gerne vil læse om endnu flere, så giv endelig vores tidligere projekter et kig, eller kontakt os hvis du selv er ved at mærke nybyggersommerfuglene rumstere i maven. Vi vil hellere end gerne hjælpe dig med at realisere dine drømme!

Andre projekter