Styr på stilen - Kend forskellen på 5 hustyper

Hvilken stilart hører dit hus egentlig under? 

Hvilken stilart skal dit drømmehus være? 

Hvilken stilart skal din nye tilbygning være inspireret af, eller tilpasses til?

I denne artikel definerer vi forskellen på 5 af de mest almindelige stilarter til huse i Danmark. 

Så ovenstående er spørgsmål, der forhåbentlig bliver nemmere at besvare, efter denne artikel.  

‍

Parcelhus 

Parcel er nok den stiltype der dominerer det danske boligmarked mest. 

Det har formentlig noget at gøre med, at konceptet omkring parcelhuset er bygget op omkring et prisleje, hvor langt de fleste skal kunne være med.

‍

Hustypen tog fart i 60’erne og ind i 70’erne, hvor man i store områder lavede udstykninger af jord til parceller – nu skulle arbejderklassen altså også kunne bo i huse.

Det der definerer et parcelhus er følgende karakteristika:

• Etplanshus med have til
• Plantegningen er tiltænkt en klassisk børnefamilie
• Vil ofte være placeret i et såkaldt ”parcelhuskvarter”, med masser af naboer
• Lavere prisleje end villaer

Udtrykket parcelhus stammer fra ideen om, at grundstykket/parcellen er udstykket af en større ejendom. 

‍

Villa

Villaens oprindelige betydning, stammer fra latin og betyder et hus på landet.

Den klassiske villa er imellemtiden blevet en betegnelse for et fritliggende større hus i flere etager, der er beregnet til beboelse af én eller flere familier.

‍

I dag bruger ejendomsmæglere ordet villa for alt fra rækkehuse til parcelhuse.

Men egentlig er en rigtig villa en bolig, der som regel er ældre end parcelhuse fra 60’erne og 70’erne, og så bærer det præg af flere smukke detaljer i håndværket.

Der findes desuden mange typer af villaer, hvis udtryk har udviklet sig gennem tiden. Eksempelvis er der de velkendte patriciavillaer og murermestervillaer.

Patriciavillaerne er store, elegante og pompøse villaer bygget i perioden 1860 til 1930.

‍

De var tilegnet det bedre borgerskab, og blev bygget i eksklusive og specielle materialer, for at understrege ejerens rigdom og klassemæssige status i samfundet. 

Læs meget mere om patriciavillaen i denne artikel.

Murermestervillaen vil blive beskrevet længere nede i artiklen. Grundet husstilens store popularitet og udbredelse, har den fået et punkt for sig selv.

‍

Funkis

Funkisstilen er minimalistisk, og har funktionalitet og mennesket i fokus.

‍

Den skiller sig ud fra murermestervillaen og parcelhuset, og er for mange et symbol på noget nyt og moderne. 

Men faktisk stammer stilen helt tilbage fra mellemkrigstiden, hvor funktionalismen opstod. 

Senere spredte stilen sig til Skandinavien, hvor funkis opstod som en særlig variant af funktionalismen.

Man kan kort opremse funkisstilens kendetegn som følger: 

• Rene, flade overflader og linjer
• Flade tage (ofte med forskellige højder)
• Hvide, grå eller sorte facader
• Store asymmetriske vinduer
• Minimalistisk design uden dekorative detaljer
• Store lyse rum
• Arkitekttegnede
• Kubiske former

Læs meget mere om den flotte funkisstil i denne artikel.

Her hos Arked har vi ved flere lejligheder beskæftiget os med funkisstilen. Se 3 eksempler på disse designs i denne artikel.

‍

Bungalow

Bungalowen er en husstil der stammer fra Bengalen i Indien. Senere har den så spredt sig til resten af verden.

Den Danske udgave af bungalowen kom til i 30’erne, og var inspireret af funkisstilen, som er beskrevet ovenfor.

Den er tilegnet en enkelt familie, men nogle steder ser man dem også i flere etager, hvor de typisk bruges til lejligheder. 

De klassiske kendetegn ved en bungalow er dens kvadratiske grundplan, og det lave eller helt flade tag.

Andre kendetegn for en bungalows arkitektur er en trappe op til hoveddøren, hjørnevinduer, store, asymmetriske vinduespartier og runde vinduer.

Bungalowen er et lille, men godt udnyttet hus. Den sparsomme plads er veldisponeret i forhold til indretningen. Fx er der ikke spildt plads på lange gange eller en stor entré.

‍

Murermestervilla

Murermestervillaen kom til i 1950erne i efterkrigstiden, hvor økonomien begyndte at vende for danskerne.

‍

Flere familier ønskede sig større boliger, og det skulle murermestervillaen være en løsning på.

Følgende karakteristiske er definerende for en murermestervilla:

• Saddeltag
• Hvidmalet træværk
• Kælder
• 1 ½ plan
• Funktionelt placerede vinduer
• Rummelige
• Røde eller gule mursten
• Rødt tegltag
• Familievenlig arkitektur og indretning
• Tilhørende have

I modsætning til patriciervillaen, var murermestervillaen ikke bygget til det finere borgerskab eller til at være et symbol på status. 

De var mere økonomiske, funktionelle og familieorienterede end patriciervillaerne, og af samme grund var de sjældent tegnet af arkitekter.

Funktionaliteten er igen i fokus i denne husstil, og designet efter hverdagens gøremål.

Dog er byggeteknikken og byggematerialerne sammenlignelig med 20’erne byggestil, hvor det æstetiske overgår det effektive.

Læs om styrker og svagheder ved murermestervillaen i denne aritkel