Placering af solceller - 4 gode tips

Råd og vejledning

August 17, 2022

Miljøet kalder på forandring. 

Bl.a. derfor vælger mange nu at opsætte private solceller til elforsyning, på deres huse. 

Men hvordan placeres de bedst både med henblik på bedst mulig ydelse af solcellerne, men også æstetik? 

Kend dine muligheder og få 4 gode tips i denne artikel. 

1. Mest mulig sol og mindst mulig skygge - sjovt nok 

Det siger måske sig selv, men solceller, de skal have sol - og meget af det!

Derfor er det en klar fordel at placere dem direkte mod syd, hvis det er muligt. Her kommer solen nemlig fra midt på dagen, hvor solen er stærkest og skinner mest. 

Den mest optimale hældning er på 40 grader. 

Dertil bør man skåne solcellerne for skygger, da det kan reducere ydelsen for store dele af anlægget betragteligt. 

Hele anlægget er nemlig forbundet, så en mindre skygge på én af panelerne kan faktisk svække funktionen af hele anlægget. 

Det er derfor, at det mest hyppige placeringsvalg er på tagfladen, da den er mest i sikkerhed for skygge fra træer, nabohuse mv. 

2. Solceller på taget - lav et samspil med vinduerne

Ønsker du at installere solceller på dit tag kræver det, at du har godt med plads til dem. 

Størrelsen kan variere alt efter hvilken type du køber, men de fylder typisk mellem 5-16 m2 pr. kWp. Det betyder altså, at et 6 kWp solcelleanlæg behøver ca. 40-90 m2. 

Et klassisk saddeltag har som regel en god hældning mod solen, og kan fungere som en glimrende uforstyrret flade for en solcelle. 

Ønsker man et mindre solcelleanlæg er der mulighed for at skabe et flot samspil med evt. eksisterende vinduer eller kviste, ved at bygge dem rundt om dem. 

3. Integreret solcelleanlæg - gør solcellerne næsten usynlige 

Men er du typen der føler, at solceller er en god idé udelukkende pga. fordelene, men ikke tror de vil se pæne ud udenpå dit hus? 

Så kan man faktisk også vælge at få dem sat på som en integreret og næsten usynlig del af huset. 

Det er nok mest oplagt ved nybyggeri eller hvis du alligevel skal i gang med en stor gennemrenovering af taget, da det ellers er det stort indgreb. 

Det fungerer på den måde, at dele af selve tagfladen opbygges af solcellepaneler, i stedet for det materiale der repræsenterer resten af taget. 

Ved et integreret solcelleanlæg skal man huske at få lavet god ventilation omkring solcellerne, da man ellers risikerer en øget driftstemperatur og reducerer solcellernes ydelse. 

4. Solceller på stativ - evt. uafhængigt af huset 

Ønsker du slet ikke ikke at placere solcellerne på taget, eller er det ikke en mulighed på dit hus? 

Så er der altså en tredje mulighed, der heller ikke behøver at se helt dum ud. 

Man kan nemlig placere sine solceller på et stativ. 

Det kan man enten gøre på på gavlen af sit hus, på sin garage eller også kan man blande sit hus helt udenom, og sætte dem på jorden. 

Sætter man solcellerne på stativer på jorden er det selvfølgelig stadig vigtigt, at der ikke kommer skygge på, hvilket kan være en større udfordring ved denne placering. 

Desuden bør de hæves en halv meter over jorden, for at skåne for fugt og sne, og sørge for en god ventilation.