Tilbygning

Tilbygning af kreahule

En familie ønskede forandring og mere plads i deres hjem. Vi hjalp dem med at skabe en tilbygning, hvor kreativiteten virkelig var i højsædet. Læs mere om casen her.

De fleste af os kender det nok; følelsen af at der skal ske noget nyt i huset! Måske er det hele blevet lidt for sort-hvidt. Ellers er der bare ikke helt nok plads længere. Disse tanker gik kunden i denne case med, da de kontaktede os. De ønskede at udvide deres hus med en tilbygning, som skulle indeholde et kombi-rum af bryggers og krearum med egen udgang til haven. De havde nogle idéer, som de ønskede at udforske: Sedumtag, zink som facademateriale og terrasse.

 “Vi kom altså frem til, i samarbejde med kunden, at tilbygningen skulle have sit eget liv, der vil tilføje et "spændingskapitel" til fortællingen om deres bopæl.”

Kunden i dette projekt var en familie med to børn, som bor i et dejligt parcelhuskvarter med god adgang til natur. Familien købte vores pakkeløsning med 3 x designforslag, og vi hjalp dem med at designe en tilbygning, som passede på deres behov og ønsker, og skabte et hus med mere karakter. 


Designforslag 1
Rød tilbygning med kompositplader

I det første designforslag er der skabt en tilbygning i lysere, røde kompositplader og mørkere rødt tagpap. På trods af at materialerne adskiller sig fra det originale hus, er der skabt et godt flow mellem hus og tilbygning ved vinduesmaterialerne samt fortsættelsen af terrassen.

I tilbygningen på denne skitse er der virkelig eksperimenteret med det kreative udtryk. De udendørs røde nuancer går igen inde i selve tilbygningen, hvor den rødlige metal udgør kanter og interiør. 

  • 23,5 m2 tilbygning
  • Sammensætningen at materialerne i forslaget giver tilbygningen en legende og selvstændig karakter
  • To af de originale vinduer fra gavlen er genbrugt sammen med terrassedøren
  • Rig mulighed for krea-projekter, leg, familiehygge og praktiske opgaver


Designforslag 2
Tilbygning med rå zinkplader og sedumtag

I det andet designforslag er der skabt en tilbygning, der design- og materialemæssigt står i kontrast til det oprindelige hus. Der er brugt zinkplader på facaden, og der eksperimenteres med taggeometrien. Det høje sedumtag skaber et helt unikt rum med liv og højt til loftet.

Her ses altså et forslag på en unik tilbygning, som ikke findes lignende mange steder. Tilbygningen er et godt bud på et rum, som i den grad kan skabe rammerne, for kreativ udfoldelse. 

  • 23,5 m2 tilbygning
  • Rå zinkplader giver et industrielt look, der blødes op af træet ved dør- og vinduesrammerne
  • Træet giver varme og glød - inde såvel som ude, og skaber en smuk sammenhæng mellem tilbygning og terrasse
  • Sedumtaget skaber liv på taget
  • Rig mulighed for udfoldelse af kreativitet
  • Mulighed for at tilføje et ovenlysvindue på den bagvendte tagflade, og på denne måde trække diffust nordlys ind i kreahulen


Designforslag 3
Tilbygning med hvide facader og sedumtag

I det tredje designforslag findes en større tilbygning, end de to andre forslag byder på. Denne tilbygning har et gennemgående sedumtag mellem tilbygningen og det eksisterende hus, hvilket skaber en tydeligt sammenhæng. Også de hvide facader og sorte trærammer om dør og vinduer, skaber en naturlig sammenhæng mellem de to. 

Endnu en gang er der tale om en meget særpræget tilbygning, hvor der leges med materialer og former

  • 38 m2 tilbygning - med masser af plads til kreativ udfoldelse
  • Tilbygningen binder sig naturligt på det eksisterende hus grundet sedumtaget
  • Rå zinkplader ved tagkanten skaber en blød overgang fra facade til sedumtag
  • Vinduespartiet indrammes i en cortenstålkant, der springer ud fra facaden. Hertil skabes en bænk, hvorfra man kan sidde mod syd og nyde solen
  • Også indvendigt skabes en bred vindues ramme, hvor man kan sidde og slappe af eller fordybe sig. Dette arrangement med bænken ude og i vindueskarmen skaber en glidende overgang mellem ude- og inderummet


Endeligt designforslag
Tilbygning med rød zink og sedumtag

I det endelige designforslag til denne kunde, kan tilbygningen siges at være inspireret af en blanding af elementerne fra de tidligere designforslag. Bygningen har beholdt de røde nuancer, som i forslag 1, mens der samtidig eksperimenteres med sedumtag, som i forslag 2 og 3.  

Den endelige skitse læner sig op ad udtrykket i designforslag 1 især, og det er den markante røde farve, der agerer som blikfanget på tilbygningen. 

“Vi blev enige om, at den røde zink, i samspil med den rødbrune sedum på taget, gør, at tilbygningen for alvor tør at være til stede, og at den bærer sit kreative indre udenpå.”
  • 23,5 m2 tilbygning
  • Facaden er designet i mørkere, rød zink med en båndbredde på 450 mm
  • Facaden er ligeledes i mønstret blindfals, der giver et rent og æstetisk behageligt udtryk med rektangulært mønster på overfladen
  • Taget er et sedumtag med en tæt og lav bevoksning i rødlige nuancer, der spiller perfekt sammen med resten af tilbygningen
  • Tilbygningens sorte detaljer samt terrassen skaber en naturlig overgang mellem oprindeligt hus og tilbygning


Har dette vakt din interesse eller inspireret dig? Kontakt os og book 30 minutters gratis samtale med en arkitekt. Du kan også tjekke vores tidligere projekter ud eller finde anden inspiration og viden her.

Andre projekter